Om

03 juli Mikki Ragn 0 Comments

Det siges at sukker ikke kan være vanedannende. Jeg er ikke sikker på hvad der ligger til grund for den påstand, og hvordan man så vil definere afhængighed. Om det bare er ordkløveri fordi det er endorfinerne sukkeret giver, man bliver afhængig af, og ikke sukkeret i sig selv. Men uanset hvad, så er det min personlige oplevelse, at jeg er så ualmindelig glad for søde sager, at det alt for længe har styret mit liv. Jeg kvittede smøgerne med lethed, sammenlignet med dette!

Jeg er en 30 årig kvinde, under pseudonymet Mikki, der har været 'glad for sukker' stort set hele mit liv. Jeg voksede op nær den tyske grænse, med en lige så slikmundet mor. Grænsehandel har altid været lig enorme mængder slikindkøb. Der har altid skullet være kage til kaffen, og 'noget at hygge sig med' om aftenen, foran fjernsynet. Og hvis det ikke har været et direkte slikforbrug, har det været indirekte med kaffe til sukkeret, syltetøjsmadder  og appelsin juice.
Det har påvirket mine vaner i så stort et omfang, at da jeg endelig flyttede hjemmefra, var det mere reglen end undtagelsen at der altid var slik i mit hjem. Jeg havde brug for det hver dag. Men ikke nok med det, jeg kunne heller aldrig rationere det, så længe jeg vidste jeg havde noget, blev det spist. I de perioder hvor økonomien har været stram, har jeg været villig til at vende hver en øre, tælle pant og nedprioritere andre ting, bare så jeg lige akkurat kunne få skrabet nok sammen til en plade chokolade - og ikke engang af den gode slags! Bare den billigste.
Kombinationen af et overdrevet sukkerforbrug og en dårlig mundhygiejne (plus den sædvanlige tandlægeskræk (Hvad er mest skræmmende? Boret eller regningen??) mangler jeg nu også en stor del af mine tænder, og må gå med en del protese. 

Jeg har valgt at starte denne blog om et mål jeg har om at være relativt "sukkerfri" i et helt år. Det startede som et banalt nytårsfortsæt, men dette har langt fra været det første forsøg. Jeg har mange forsøg i rygsækken, men de har kun gjort mig erfaringsrigere.
Jeg har prøvet nedtrapning, jeg har prøvet sukkerfri alternativer, jeg har prøvet frugt, både tørret og frisk, jeg har prøvet at begrænse mig til weekenderne, jeg har prøvet at notere mine udgifter, jeg har prøvet færre kulhydrater - og det har alt sammen været utrolig godt, men det har alt sammen manglet noget meget grundlæggende - det rigtige mindset. Mentaliteten er ualmindelig vigtig for at dette kan lykkedes!
Det her er ikke bare en slankekur, det er en omprogrammering! Det handler om at bryde de dårlige vaner. Vægttab er kun en bonus, men det er på ingen måde det der spiller den største rolle her.

0 kommentarer: