Sødme er relativ
Men faktum er, at sødme er ganske relativt. Det er alt sammen et spørgsmål om vane. Og det er en ret god huskeregel når man prøver at bekæmpe et ekstremt sukkerbehov. Det er ikke fordi jeg skal 'undvære' slik og søde sager, det er simpelthen bare et spørgsmål om at jeg skal nedjustere mit behov for sødme, og hvad jeg definere som tilfredstillende.
I starten kan det være svært. Det er lidt ligesom når man stopper med at ryge, og de tre første dage er svære, ind til nikotinen er ude af kroppen. Dernæst er det bare vaner der skal bekæmpes. Jeg ved dog ikke lige præcis hvor lang tid det tager for blodsukkeret om at stabilisere sig, når man først stopper med søde sager (og simple kulhydrater - de giver også udsving i blodsukkeret, og dermed cravings), men vi taler kun et par dage. Derefter er det et spørgsmål om vane.
Men når først man har indfundet sig med ikke at skulle fylde sig med slik og kage hver dag, begynder sødme pludselig at få et nyt navn. Jeg har aldrig troet at jeg kunne nyde en danskvand med citrus smag, i samme omfang som en Faxe Kondi. Det er dog især efter at have droppet enhver sød godbid i en længere periode, at andre ting, som før ikke virkede søde nok, pludselig har fået hel ny smag når man så endelig prøver dem igen!
Da jeg startede projektet i januar, var det vigtigt at jeg fik skåret sukkeret væk alle steder. Nu da kaffe nærmest er blevet mit nye fix, er det især også vigtigt at jeg ikke også tager sukker i kaffen, for ellers bliver kaffe bare den drik jeg får stillet mit sukkerfix ved. Jeg plejede at tage 3 teskefulde sukker i min kaffe, og inde for det seneste år, også en sjat mælk. I løbet af den første måned skar jeg gradvist ned på sukkeret. Det er udelukkende en tilvænningssag, og det gik enormt godt! Først ca. 2½ tsk sukker, ind til jeg havde vænnet mig til smagen. Så 2 tsk med lidt top. Dernæst 2 tsk uden top. Senere blev det til 1½tsk, osv. osv.. Da måneden var omme, brugte jeg kun mælk! Mælk har mælkesukker, og søder derfor også lidt. Den er god at bruge i overgangsfasen, og selvom der teknisk set ikke er noget 'forbudt' for mig ved at bruge mælk i kaffen, besluttede jeg dog alligevel at bruge den næste måned på gradvist at skære ned på mælken også (det er bare mere praktisk at kunne drikke den sort - især når kaffe bliver det nye fix. Sæt nu vi ikke har mere mælk tilbage! Så ville jeg jo ikke kunne drikke min kaffe, hvis jeg ikke har lært at drikke den sort!).
Det er en observation som gør mig utrolig glad. Sidste gang jeg måtte konkludere at det nok desværre var 'alt eller intet' for mig mht sukkeret, fandt jeg det svært at forblive motiveret ved tanken om hvorvidt det overhovedet var realistisk aldrig nogensinde at spise slik/kage eller drikke læskedrik igen. Det er umiddelbart lidt urealistisk, fordi man støder på det i så mange sammenhænge, og man skal jo også kunne nyde engang imellem. Men jeg har nu erfaret, at det ikke længere er et spørgsmål om at jeg skal undvære, det er ganske enkelt bare et spørgsmål at ændre mine standarder for hvad der skal til for at nyde en godbid.
0 kommentarer: