Psyke og sundhed
Det har påvirket mig begge veje. Jeg har kæmpet med en depression i 11 år, og har først inde for de seneste par år endelig fået det under kontrol, og lever nu med en relativ sund psyke. Det har især været i de år hvor sukker misbruget har været værst. Sukker udløser dopamin og serotonin, og pludselig bliver det en slags 'sutteklud' hvor man kan finde trøst. Omvendt har min depression bestemt ikke gjort det lettere at gøre noget ved sukker problemet. At komme ud af et sukker misbrug kræver en del viljestyrke, og det kræver et stort mentalt overskud. Noget man ikke just har meget af, når man psykiske kvaler.
Det hele bider sig selv i halen i en evigt ond cirkel, da dårlig kost heller ikke hjælper på psyken, og et konstant svingende blodsukker giver unødige humørsvininger og manglende energi.
Men en ting er afhængighed, noget andet er misbrug. Der kan meget ofte tegnes en ret klar parallel mellem misbrugere af ethvert stof og medie, og psykisk ubalance. Dog er man ikke fristet til at tro at de fleste rygerer (en af de mest socialt acceptable afhængigheder) nødvendigvis render rundt med selvmordstanker og dårligt selvværd. Og alligevel tegner nogen studier angiveligt på, at rygere er i gennemsnit mindre lykkelige end ikke-rygere (Hvordan man har målt det, og i hvilke relationer, ved jeg dog ikke...)
Heldigvis går sundhed og psyke hånd i hånd. Jo bedre man bliver til at spise rigtig, jo bedre får man det, både i kroppen og i sjælen. Det gør det under tiden lettere at finde den styrke der skal til, når man bliver fristet.
Selvom mit primære fokus egentlig kun ligger på mindre sukker i min hverdag og i min kost, gør det mig også hyper opmærksom på alt andet jeg stopper i munden, uanset om det handler om sukker eller ej. Faktisk har jeg udviklet en klar præference for mere komplicerede kulhydrater, og synes ærlig og oprigtigt at fuldkorns produkter smager langt bedre end hvide konventionelle varianter.
Men man skal nok også passe på ikke at have for mange bolde i luften... Jeg tror ikke jeg ville kunne klare en så ekstrem sukker detox som denne, hvis jeg stadig kæmpede med depression. Depressionen ville med stor sandsynlighed blive en kæp i hjulet, og overtænkning og tankemylder ville være et reelt problem. Undskyldninger for at lave undtagelser ville der være en del af. Jeg har jo allerede været der, og forsøgt at cutte sukkeret, før jeg har fået psyken under kontrol. Det betyder dog ikke at det ikke er værd at prøve! Det kan omend faktisk blive en hjælpende hånd ud af problemerne, hvis man lærer at spise ordenligt og finder en viljestyrke og disciplin andetsteds. For mig, har rækkefølgen dog skullet være en anden. Psyke først, sukker dernæst.
0 kommentarer: