Når man har lyst til at give op ...
Men jeg begynder i høj grad at savne et normalt forhold til slik. Og det har jo netop også været formålet med hele projektet - at få et normalt forhold til slik, i stedet for det ekstreme overforbrug jeg havde før. Men når metoden er ekstrem, bliver det hårdt efter næsten et helt år. Det bærer mine to sidste indlæg nok også præg af. Jeg vil bare gerne kunne spise slik, uden at tænke så meget på hvad og hvor meget og om jeg pludselig bliver afhængig af det igen.
Da jeg startede i januar og lagde mine regler, var det vigtigt at det skulle føles naturligt. At det ikke var et kæmpe projekt der skulle fylde hele min hverdag, og at jeg tog tingene stille og roligt, og ikke satte mine 'strikes' ned, før jeg var komfortabel med dem jeg allerede havde. Det skulle handle om justering, ikke begrænsning.
Det har også følt meget naturligt meget længe, og der er ingen tvivl om at min holdning til slik har ændret sig meget. Men derfor savner jeg alligevel at kunne hygge med noget lækkert, uden at tænke over hvor mange gange jeg har gjort det på den her måned allerede. Og dog det var forventeligt, har belønningsfølelsen i de sten der skulle symboliserer mine månedlige sejre, mistet lidt sin effekt over tiden.
Jeg har genlæst store dele af min blog, særligt de første par indlæg for at komme tilbage i den mentalitet jeg havde i starten af året. Det er kun forventeligt at man falder lidt af på den, og ikke kan bibeholde den samme mentalitet så længe. Nogen gange må man minde sig selv om sine værdier igen. Men lige nu føles det kun som et princip, snare end en nødvendighed, selvom jeg kan være bange for at den savn for hygge med slik kan udvikle sig negativt igen.
Jeg har sat mig ned og tænkt meget over det. Hvorfor jeg savner det, men også hvad jeg faktisk har opnået ind til nu. Jeg drages slet ikke af slikket i supermarkederne længere, jeg onder dem ikke et eneste blik. Jeg er blevet langt mere kræsen med det slik jeg så endelig køber, når jeg gør. Og min lyst opstår primært kun om aftenen, fremfor at være et krav til eftermiddagskaffen eller "energi benzin" når jeg skulle arbejde koncentreret. Det er alt sammen værd at tage med!
Men alligevel savner jeg. Jeg har pt. en halv bøtte Ben&Jerrys i fryseren som kalder på mig af og til, og det er til trods for jeg egentlig ikke synes den er så god igen. Normalt kan jeg sagtens ignorer når jeg fx. har chokolade liggende (Jeg har også en pakke Summerbird liggende i en skuffe, men den lokker af en eller anden grund ikke lige nu..).
Jeg tror i virkeligheden det er fordi jeg savner at kunne koble af, på en måde hvor et glas mælk ikke helt kan. Eller en tryghed, og en afslapning der ikke kræver at min hjerne ikke hele tiden skal forholde sig til det.
Alligevel føler jeg det er vigtigt at jeg prøver at finde ud af hvorfor jeg har det sådan, og hvilken tankeprocess der kan hjælpe mig til at håndtere det rigtigt. Hvorfor har jeg lyst til middelmådig dyr is, men ikke god fyldt chokolade? Og hvorfor kommer det særligt lige nu? Hvad sker der hvis jeg har det sådan her, når mit projekt er ovre? Selvom der er meget slik jeg ikke længere kan lide, er det ikke fordi det er svært for mig ikke at finde noget der frister. Jeg tror stadig jeg får behov for nogen guidelines, men jeg må passe på med ikke at banke mig selv oven i hovedet hvis jeg bryder dem.
Måske bunder det i en ret paradoksal situation. Jeg føler behov for is for at koble af og slappe af, men konceptet om at kontrollere mig selv og holde mig i kort snor med søde sager, modarbejder lidt idéen med at slappe af. Jeg må finde en tankeprcoess der håndterer det på en mere konstruktiv måde.
Jeg har forsøgt at finde et godt kompromis. Som nævnt i et par af de sidste indlæg, vil jeg gerne være lidt mere afslappet med snacks, og acceptere behovet for en "snack mentalitet", så længe den ikke er alt overskyggende, men tilgengæld må det kun være ét af de tre månedlige strikes der er "rigtig" slik, de to andre skal enten være hjemmelavet slik/kage, eller alternativ slik (som dadelkugler eller andet "sundt" slik, som ikke er traditionel men stadig føles som slik, grundet det høje frugtsukker indhold). Dog stadig som en idé snare end en regel. En måned er stadig succesfuld så længe jeg ikke overtræder de tre strikes, også selvom de ikke nødvendigvis har fulgt definitionerne. Pointen er nok bare mere at vække lidt udfordring i mig selv igen, for at hanke op, og holde ud i de sidste par måneder, uden at gøre det sværer end højst nødvendigt.
Der er stadig mange aspekter af mit forhold til sukker jeg mangler at få defineret og arbejdet med. Jeg har fået reduceret mit behov, og jeg har lært mig selv ikke længere at være fristet af det meste konventionelle slik i butikkerne. Jeg mangler dog stadig at få et behersket forhold til mængden, når jeg endelig giver mig selv lov, da jeg har en dum tendens til at overspise, fordi jeg endelig må. Også selvom jeg dybest set ikke har lyst til at overspise, gør jeg det alligevel. Vigtigst er, at jeg kan nyde når jeg nyder, og ikke hele tiden skal analysere og forholde mig til alt muligt når jeg gør det.
Edit:
Det går pludselig op for mig hvorfor jeg pludselig får lyst til slik, selvom jeg har klaret mig så godt så længe. Selvom dette sukker projekt aldrig har handlet direkte om vægttab, men om at styre et misbrug, så har vægttab alligevel været en ønsket virkning af det. Men da vægten endte med at stå stille meget længe i sommers, er kæresten og jeg begyndt at tælle kalorier inde for den sidste halvanden måneds tid. Det virker! Men når man er i konstant kalorie underskud, må man også forvente et konstant lavt blodsukker. Det giver god mening, men jeg er ikke helt sikker på hvordan jeg skal greje den. Om jeg skal tillade kaloriefattig sukkerfri slik, eller hvad jeg egentlig skal gøre for ikke også at gå alt for meget på kompromis med vægttabet. Mit sukkermisbrug er dog stadig min top prioritet, så må vægten følge med om den vil.
0 kommentarer: